Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Eva Munk; Mellem træernes grene [Anmeldereksemplar]

Bagsidetekst:
Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.

Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden ...

Eva er kendt for at slå et slag for dansk ungdomslitteratur og jeg har haft fornøjelsen af at møde hende flere gange. Hun er en engageret læser, en fremragende sanger og nu også en dygtig forfatter. Jeg håber at der kommer flere historier fra hende. 

"Mellem træernes grene" er en tidsubestemt historie. Vi ved ikke præcis hvornår den foregår, fortid, nutid eller fremtid - hvem ved. Hvilket for mig var lidt specielt. Der bliver dog refereret til nogle ting, der gør at vi på en eller anden måde alligevel låser os fast på en tidsperiode - så helt uden tid er den ikke. Jeg synes dog tanken er rigtig god, for det er netop ikke den tid bogen foregår i, der er vigtig. Det er selve historien. For historien om sorg, tabet af en forælder eller et andet familiemedlem, er universel og er stor og ubærlig lige gyldigt hvornår historien foregår. 

Der er egentlig to historier i denne bog. Den ene er Amandas historie - hun har mistet sin far og storebror, Mathias, men hun har ikke lyst til at give op. Hun begiver sig derfor ud i skoven for at se om hun kan få Mathias tilbage. Det er dog ikke sådan lige til at gå ind i skoven. For skoven er magisk - ikke som skove normalt er, men denne pulserer nærmest af liv. Af ånder og andre skumle væsner, der ikke nødvendigvis vil Amanda det bedste. Og begiver hun sig nu egentlig ind i skoven eller er skoven i hendes hoved?

Den anden historie er Mathias' fortælling om den sidste tid som levende. Den sidste tid inden manden i den sorte kutte kommer efter ham. Han fortæller om frygten for hvad der vil ske. Ikke så meget med ham selv, men mere med Amanda og deres mor. Hvordan vil de kunne leve videre når han er væk - ligesom deres far?

Det er en meget bevægende og smuk historie. Undervejs er der flotte sort/hvid illustrationer der fint underbygger både historie og stemning. Som læser sidder man med en klump i halsen under stort set hele læsningen - for selvom det ikke er barsk og råt på en Sarah Engell-agtig måde, er det alligevel utrolig nærværende og ubehageligt at læse. 

Grunden til at bogen ikke får 6 stjerner, er at netop det med manglede tidsbestemmelse forvirrede mig mere end den gavnede historien. Jeg ville egentlig gerne have lært både Amanda og Mathias lidt bedre at kende. Jeg føler at vi kun lige skraber overflade på dem begge to og at der er meget mere end blot en forkærlighed for at stå på skøjter, drikke varm kakao og læse "Det gyldne kompas". Samtidig er jeg virkelig ikke god til når bøger er trykt på et hvidt papir - jeg ved godt det er en underlig ting, men det gør altså noget for mine øjne.

Jeg synes det er en rigtig fin debut og jeg glæder mig til at læse mere!

Tak til Calibat for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Calibat
Udgivet i: 2020
Antal sider: 129
4 ud af 6 stjerner

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar]

Joy H. Davidson; Broen til Ingen Steder [Anmeldereksemplar fra Straarup & Co)

Bagsidetekst:
"Milly, du må tro mig. Vi fortalte dig sandheden. Vi kommer fra Ingen Steder, og det her er broen, der fører derhen."

Da Millys bedstemor dør, bliver Milly og hendes forældre nødt til at flytte fra deres hjem i byen for at overtage den afsidesliggende familiegård, Hviskende Piletræer. Trist og alene leger Milly dagen lang, indtil Max og Poppy dukker op som fra ingen steder.

De tre børn bliver hurtigt uadskillelige. Men Max og Poppy er ikke, hvad de ser ud til at være. Det finder Milly ud af en stormende nat, da en meget bange Max fortæller, at Poppy er væk.

Milly må redde sin bedste ven og krydser Broen til Ingen Steder - den mystiske indgang til et land fuld af ånder, gnomer, gargoyler og heksemestre.  

Jeg ville rigtig gerne holde mere af den her bog end jeg gør. Det er ikke fordi det er en dårlig historie - jeg kunne godt lide præmissen for historien. Det med en bro der ikke fører nogen steder hen, og så alligevel. En pige der føler sig ensom og får venner som kun hun kan se. Det magiske aspekt med at hun er den udvalgte der skal redde "Ingen Steder". Alt det synes jeg er rigtig godt fundet på.

Desværre synes jeg at historien mangler dybde. Alting sker meget hurtigt og jeg følte ikke at jeg fik en særlig god fornemmelse af hvordan "Ingen Steder" så ud. Selvom der er små illustrationer undervejs hjalp de desværre ikke altid. De er rigtig fine, men flere steder er de ret utydelige - hvilket nok er meningen - men det gav ikke mig et særlig godt indtryk. Detaljegraden og farverne er ellers fine nok - når illustrationerne ellers er tydelige.

Jeg følte heller ikke at jeg kom nok ind på livet af Milly og det lærte om hende, irriterede mig faktisk mere end det gavnede. Jeg synes hun klynker meget og de gange hvor hun burde være trådt i karakter, sker der ingenting. Max irriterede mig også - for det er tydeligt at han ved hvor Poppy er, men han bliver ved med at holde Milly hen med snak.

Måske er det fordi de er så unge (de er omkring 10 år, så vidt jeg husker), men Milly, Max og Poppy føltes meget umodne og naive. Det kan være at børn i den alder finder dem interessante og spændende, men det gjorde jeg ikke.

Alt i alt er det en ok læseoplevelse - der er flere ting jeg manglede, men jeg synes den overordnede ide fungerede godt. Jeg ville bare godt have haft mere dybde, mere personlighed, mere humor - bare lidt mere af alting.

Tak til Straarup & Co for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Straarup&Co
Original titel: Nowhere in Particular
Udgivet i: 2018 (på engelsk) og 2020 (på dansk)
Antal sider: 156
3 ud af 6 stjerner

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Bagsidetekst:
Elias og Laia er på flugt. De løber for livet.

Efter de dramatiske begivenheder på militærakademiet jager en hær anført af masker de to flygtninge, mens de prøver at slippe ud af hovedstaden og finde gennem imperiets enorme og øde områder. Laia er fast besluttet på at bryde ind i Kauf - imperiet mest sikrede og farligste fængsel - for at redde sin bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. Og Elias er fast besluttet på at holde sig sammen med Laia ... også selvom det kan koste ham friheden. Men Elias og Laia må kæmpe benhårdt, hvis de skal overliste deres fjender: den blodtørstige kejser Marcus, den nådesløse kommandant, Kaufs sadistiske fængselsinspektør og mest fortvivlende af alt, Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nyeste blodtornskade.

Uha, den her serie bliver bare bedre og bedre! Hvis du endnu ikke har læst "Det ulmende oprør" - så kom i gang! Det er virkelig en historie der holder sin læser fast og som efterlader en hungrende efter mere!

Den første grund til at jeg elsker den her serie er hovedpersonerne. Laia er pigen der vokser med opgaven. Der først ikke tror på sig selv, men som efterhånden bliver mere selvsikker og tør tage chancer, også selvom de kan gå grueligt galt. Elias er den jernhårde maske, der ikke kan klare imperiets pres og som inderst inde bare gerne vil være fri og leve i fred og uden drab. Helene der har fået den frygteligste opgave: at finde og dræbe sin gamle bedste ven. Personerne er troværdige og deres handlinger afspejler virkelig deres sindstilstand og tanker bag.

For det andet, så er universet godt skruet sammen. Hovedstanden hvor det hele sker er beskrevet så man som læser, næsten kan mærke stemningen, støvet og varmen på egen krop. Ørkenområdet og den tørre blæst. Området omkring Kauf. Det hele er virkelig godt beskrevet. Detaljeret, men ikke så det bliver for meget eller kedeligt.

For det tredje er sproget godt. Flydende. Som læser bliver man grebet af følelserne hovedpersonerne føler, og flere gange sidder man helt ude på kanten af stolen fordi man ikke tør vende næste side og se hvad der nu sker. Der er mange hemmeligheder og hints, der skal stykkes sammen til en større og mere skrækindjagende sandhed end man kan forestille sig.

Det hele spiller bare! 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A torch against the night
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 475
5 ud af 5 stjerner

Rick Yancey; Den sidste stjerne

Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)

Bagsidetekst:
Fjenden er de andre. Fjenden er os selv. De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder. De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Sammen med alle andre syv milliarder mennesker, som engang beboede vores plant. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Jeg var meget fascineret af både "Den 5. bølge" og "Det uendelige hav", selvom skrivestilen til tider kan være ekstrem irriterende. Det med at skrive "dagbog" og selv kommentere undervejs, som både Cassie, Zombie og Ringer gør, kan ofte være rimelig belastende og undervejs kan man også miste overblik over hvem der egentlig fortæller. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne serien. For ellers holder den!

"Tanken om becon - muligheden for bacon -

giver mig håb.

Alt er ikke tabt, hvis ikke bacon er."

I "Den sidste stjerne" har Cassie og vennerne 4 dage til at stoppe De Andre i at udslette de sidste rest af menneskeheden der er tilbage. Som læser er vi ikke i tvivl om at nogen må dø for denne sag - spørgsmålet er så bare, hvem. Samtidig opdager de den grusomme sandhed bag De Andre. Ingenting er som de troede.

Stemningen i bogen er om noget endnu mere dyster end i de foregående. Alting er sat på spidsen. Der skal konstant træffes valg og tages beslutninger. De skal overleve. De skal videre. De skal leve. De skiftende fortællere kan godt være lidt forvirrende, men selvom man lige skal stoppe og tænke over hvem, der nu fortæller, fandt jeg bogen umulig at lægge fra mig. Læste den på 3 timer og kunne simpelthen ikke stoppe da jeg først var kommet i gang. Jeg har også glædet mig rigtig meget til slutningen og jeg synes den holder. Selvom det er trist. Selvom jeg kneb en tåre. Så ender den på en eller anden måde som den skal.

Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af "Den 5. bølge" (er der nogen af jer der har?), men jeg synes traileren så spændende ud, og så ud til at følge bogens handling. Nu hvor jeg ved hvordan Cassie, Zombie og endda Evan "ser" ud, var det også disse billeder jeg så for mig mens jeg læste.

"Men det smukkeste af alt, vores største bedrift,

og den ene ting, jeg beder til, at vi altid vil blive husket for,

er at have stoppet en polyestermasse ind i en anatomisk

ukorrekt, tegneserieagtig udgave af et af naturens mest frygtede

rovdyr blot for at berolige et barn." 

Endnu en serie er slut. Endnu et farvel. Endnu en afsked. Tak for rejsen Rick, den har været voldsom, spændende, hjerteknusende og på sin vis, smuk.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Last Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
5 ud af 5 stjerner

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Becky Albertalli; Simon vs. verdens forventninger

Bagsidetekst:
"Tiden står stille. Vi kigger på hinanden. Og så får jeg en fornemmelse i maven, der minder om et kabel, der bliver trukket stramt. "Det er dig," siger jeg."

Simon, 16 år, er bøsse, men han er ikke helt parat til at erkende det over for familie eller venner. Der er i forvejen så mange forventninger til, hvad man skal, når man er ung! Men så falder en af Simons e-mails i de forkerte hænder, og han risikerer, at han ikke selv kan vælge, hvornår han skal springe ud. Samtidig er han forelsket i en, han ikke ved, hvem er.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af denne bog, men jeg var meget positivt overrasket og underholdt hele bogen igennem. Jeg sad flere gange og smilte for mig selv, og krummede tær over de ting Simon må gå igennem for at finde frem til "Blue" (drengen han er forelsket i).

Simon har en fantastisk form for humor, hans venner er fantastiske - også selvom de bliver uvenner, formår de altid at tilgive og komme videre, hans familie er skøn - tænk sig at gå så meget op i reality shows som de gør.

"Harry Potter og Draco Malfoy snaver på tusind 

måder i samtlige kosteskabe på Hogwarts. 

Jeg fandt nogen, der var nogenlunde skrevet, 

og sad hele natten og læste. Det var et par sære uger. 

Det var også den sommer, jeg lærte selv at tage vasketøjet.

Visse strømper bør ikke overlades til ens mor."

Som bagsideteksten lægger op til, kommer Simon i store problemer da en af de mails han har sendt til "Blue", ved en uheld falder i de forkerte hænder. Hænder der ikke går af vejen for afpresning og snart er Simon ude hvor han ikke kan bunde. Snart må han krybe til bekendelse, og det er han ikke meget for - især fordi han ikke selv må bestemme hvordan og hvornår. 

Jeg er vild med de indblik vi får i Simon og "Blues" forhold gennem deres e-mails. De hjælper virkelig hinanden. Ikke blot med at samle mod til at springe ud, men også med at lære mere om dem selv - og hinanden, ikke mindst. Det er ikke svært at forstå hvorfor Simon forelsker sig.

"Noget i den stil. Men det viser sig at være 

en imponerende realistisk mangategning

af vores fransklærer, der udfører fellatio på en baguette.

Apropos ting, der minder mig om Blue."

Det er en helt igennem skøn fortælling om de forventninger vi alle har til livet, om de bliver indfriet eller glemt, om venskaber der opstår og bliver styrket, om familiesammenhold og ikke mindst om kærlighed. For kan man elske en man ikke har mødt?

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplar! (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)

Fakta:

Forlag: Høst & Søn

Original titel: Simon vs. the Homo Sapiens Agenda

Udgivet i: 2015 (på engelsk) og 2016 (på dansk)

Antal sider: 250

5 ud af 5 stjerner

Andre bogbloggere skriver:

Kære dig

De unges ord

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Nicole Boyle Rødtnes; Ar fra mit glemte liv

Bagsidetekst:
Kan man elske uden minder?

"Hvad laver du her?" spørger han. "Du kan sgu ikke bare dukke op ..." Han vender sig om, og jeg frygter, at han vil gå sin vej. Så jeg gør det første, der falder mig ind: Griber hårdt fat i min paryk og trækker til. Og så står jeg der. Med en fuglerede af hår i hånden og mit skaldede hoved. Han står og måber. "Jeg har fået fjernet en hjernetumor," siger jeg. "Og har mistet hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget. Men jeg tror, jeg kan huske dig ..."

Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder - men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Kun en enkelt advarsel står tilbage: Hold dig væk!

Nicole afslutter sin fantastiske ungdomsserie om sygdom med endnu et mesterstykke. Hvis du endnu ikke har læst "Hul i hovedet" og "XY" - så kom i gang. For det er virkelige, nærværende og stærke historier om hvad der sker når en sygdom gør hverdagen svær og uhåndterlig.

Jeg var meget rørt over de to første bøger i serien (som kan læses uafhængigt af hinanden), men den her rammer virkelig hårdt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan det må være at vågne og ikke kunne huske noget som helst, det eneste jeg har at sammenligne med, er morgenen efter vilde byture hvor hukommelsen er mudret og uden sammenhæng. Men at vågne og vide at man mangler et helt liv? Det må være forfærdeligt.


Samtidig belyser historien så fint den altoverskyggende kærlighed man kan føle som (stor) teenager. Jeg kan selv huske hvordan man følte at hele ens liv havde denne ene person som omdrejningspunkt og man var ligeglad med om man blev behandlet dårligt, for når man så endelig blev behandlet godt, var det, det hele værd. Jeg ved det lyder mærkeligt, men sådan var det. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes veninde Vickys evige problemer med kæresten, for jeg har selv været der. Jeg kan nikke genkendende til Lærkes følelser omkring Alexander, for jeg kan godt huske hvordan det var.

Nicole har uden tvivl gjort det igen! Skrevet en smuk, skræmmende og rørende fortælling om kærlighed, venskab og svigt, fra dem der burde passe på en. Hvor ødelagt man bliver når ens forældre ikke kan tage vare på en, sådan som de burde gøre, og hvad man er villig til at gøre for dem man har i hjertet. Hvor langt Alexander er villig til at gå. Hvor langt Lærke går for ham. Og ikke mindst, hvor langt de går for at opfylde pagter og drømme.

Min anbefaling: læs den! (og de andre!)

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet i: 2016
Antal sider: 255
5 ud af 5 stjerner

Alyson, Nöel; Zoes ekko

Zoes ekko er en smuk og skræmmende fortælling om hvad en familie må igennem når de mister et barn for tidligt, til en kynisk morder. I bogen følger vi Ekko, der er Zoes lillesøster, et år efter den forfærdelige oplevelse har ramt familien. Ekko har svært ved at forlige sig med virkeligheden og da Zoes kæreste kommer med hendes dagbog, begynder Ekko en rejse gennem søsterens liv - på godt og ondt, hvor hun lærer at der er mange sider af søsteren som hun ikke vidste og som Zoe for alt i verden ønskede at skjule. Samtidig er teenageårene svære og Ekko føler sig mere draget til at være som Zoe end som sig selv, da Zoe var en alle så op til, men kan det nu også lade sig gøre?

Igennem bogen er det klart at Ekko kæmper med nogle følelser der er meget større og vanskeligere at håndtere, end en ung pige burde. Historien er spændende og velskrevet, man sidder med følelsen af at blive fodret med små bidder til puslespillet hele tiden, og at det til slut går op i en højere enhed.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Udgivet på dansk i 2013
268 sider