Veronica Roth; Dødens mærker

Veronica Roth; Dødens mærker

Bagsidetekst:
Cyra er søster til en brutal tyran, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben - og i hemmelighed lægger hun planer ... Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender. Hadet mellem Cyra og Akos' lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve - eller tilintetgøre hinanden.

Jeg kunne godt lide "Divergent"-serien, hermed ment bøgerne, for filmene er ikke nær så gode (som det jo oftest er). Jeg kunne godt lide den dunkle dystopiske fremtid vi befandt os i. Personerne, selvom de havde fejl og karakterbrister, spillede de sammen og fik historien til at føles ægte. Veronica Roth har skabt det samme i "Dødens mærker".


Vi er i en fremtid hvor alles skæbner bliver udset af tre orakler. Man kan ikke løbe fra, ændre eller snyde sin skæbne - den er som den er. Da Cyras bror lærer sandheden om sin skæbne, begynder hans moralske fald. Han snyder, myrder, torturerer (eller han får Cyra til den del) og bruger frygt til at fastholde magten. Cyra ønsker ikke sin skæbne. Eller den kraft hun besidder. Da hun møder Akos, som bestemt heller ikke ønsker sin skæbne, men besidder evnen til at fjerne Cyras smerte, begynder hun at ane en mulighed for en bedre fremtid. For at nå dertil må hun dog også snyde, myrde og torturere - og mærkerne hober sig op.

Det er en utrolig mørk og dyster historie. Der er dog lyspunkter og underspillet humor, men det er ikke nok til at løfte stemningen. På en måde minder den mig om "Rød opstand" og "Rød dronning" - for som i dem, er der magt, intriger og hemmeligheder, der står i vejen for retfærdighed og en bedre fremtid.

Både Cyra og Akos må træffe svære valg undervejs i bogen og som jeg sad flere gange og rev mig i håret og råbte lidt af dem, fordi jeg syntes de traf de forkerte. Til slut giver de dog mening, men det er bestemt ikke fordi man har fået flere svar end man har stillet spørgsmål. Faktisk ville jeg ønske at der ikke var et bind mere. Ikke fordi jeg ikke vil have mere af historien, universet og personer. Jeg ville bare gerne have det hele på én gang. For det er en fremragende, fængslende og fascinerende historie!

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: Carve The Mark
Udgivet i: 2017 (både på engelsk og dansk)
Antal sider: 455
5 ud af 5 stjerner

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Sabaa Tahir; En flamme i natten

Bagsidetekst:
Elias og Laia er på flugt. De løber for livet.

Efter de dramatiske begivenheder på militærakademiet jager en hær anført af masker de to flygtninge, mens de prøver at slippe ud af hovedstaden og finde gennem imperiets enorme og øde områder. Laia er fast besluttet på at bryde ind i Kauf - imperiet mest sikrede og farligste fængsel - for at redde sin bror, hvis viden om serransk stål er afgørende for oprørets fremtid. Og Elias er fast besluttet på at holde sig sammen med Laia ... også selvom det kan koste ham friheden. Men Elias og Laia må kæmpe benhårdt, hvis de skal overliste deres fjender: den blodtørstige kejser Marcus, den nådesløse kommandant, Kaufs sadistiske fængselsinspektør og mest fortvivlende af alt, Helene - Elias' tidligere veninde og imperiets nyeste blodtornskade.

Uha, den her serie bliver bare bedre og bedre! Hvis du endnu ikke har læst "Det ulmende oprør" - så kom i gang! Det er virkelig en historie der holder sin læser fast og som efterlader en hungrende efter mere!

Den første grund til at jeg elsker den her serie er hovedpersonerne. Laia er pigen der vokser med opgaven. Der først ikke tror på sig selv, men som efterhånden bliver mere selvsikker og tør tage chancer, også selvom de kan gå grueligt galt. Elias er den jernhårde maske, der ikke kan klare imperiets pres og som inderst inde bare gerne vil være fri og leve i fred og uden drab. Helene der har fået den frygteligste opgave: at finde og dræbe sin gamle bedste ven. Personerne er troværdige og deres handlinger afspejler virkelig deres sindstilstand og tanker bag.

For det andet, så er universet godt skruet sammen. Hovedstanden hvor det hele sker er beskrevet så man som læser, næsten kan mærke stemningen, støvet og varmen på egen krop. Ørkenområdet og den tørre blæst. Området omkring Kauf. Det hele er virkelig godt beskrevet. Detaljeret, men ikke så det bliver for meget eller kedeligt.

For det tredje er sproget godt. Flydende. Som læser bliver man grebet af følelserne hovedpersonerne føler, og flere gange sidder man helt ude på kanten af stolen fordi man ikke tør vende næste side og se hvad der nu sker. Der er mange hemmeligheder og hints, der skal stykkes sammen til en større og mere skrækindjagende sandhed end man kan forestille sig.

Det hele spiller bare! 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplar.

Fakta:
Forlag: Alvilda
Original titel: A torch against the night
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 475
5 ud af 5 stjerner

Brandon Sanderson; Ritmatikeren

Brandon Sanderson; Ritmatikeren

Bagsidetekst:
Joels højeste ønske er at blive ritmatiker. At få evnen til at puste liv i to-dimensionelle væsner lavet af kridttegninger er menneskehedens eneste forsvar mod de vilde kridtlinger. Kridtlingerne er ondsindede væser, der efterlader lemlæstede lig i kølvandet på deres fremmarch, og Joel har et brændende ønske om at deltage i kampen mod dem. Som søn af en kridtmager ser Joel bare til, mens andre studerende lærer den magi, som han vil gøre alt for at tilegne sig. Da flere studerende om natten bliver kidnappet fra deres værelser, får Joel sin chance. Som assistent for professor Fitch, der skal opklare kidnapningerne, befinder Joel sig pludselig i centrum for en række begivenheder, der for evigt vil forandre ritmatikken og verdenen.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at læse "Stålhjerte" for nogle måneder siden og jeg var virkelig vild med den, fortællingen, universet og forfatterens skrivestil. Jeg var spændt på om han kunne fastholde mig i denne nye serie - det lykkedes!

Vi befinder os i en verden der tildels minder om vores egen, men også lidt steam-punk-agtig og magisk. Det tog mig lidt tid at forstå det med at være ritmatiker og kridtlinger osv., men efterhånden som handlingen skrider frem, begynder det at give mening. Og historien bliver umulig at lægge fra sig igen. For der er mord og forbrydelser der skal opklares og hemmeligheder der skal afdækkes.

Sproget og fortællestilen minder meget om den i "Stålhjerte" - det er i hvert fald tydeligt at se at det er samme forfatter. Humoren er ikke helt så fremtræden i denne, men måden han beskriver både personer, steder og begivenheder på, minder om "Stålhjerte" og det er kun godt. For forfatteren skriver virkelig godt. Jeg havde nemt ved at danne mig et billede af både Joel, Melody og professor Fitch. Campus og området der omkring. Jeg synes det må være en af den bedste ros man kan få, når læseren virkelig kan se det hele for sit indre blik.

Handlingen er sat i et højt tempo, og selvom der er stille perioder, ligger problemerne og hemmelighederne hele tiden lige under overfladen. Hvorfor blev Joel ikke ritmatiker som barn, når han tydeligvis kan sine tegninger? Hvad er der med den skumle professor Nalizar og hvad sker der egentlig ved Tårnet? Det er ikke alt vi får svar på i denne, men jeg håber på en spændende og medrivende efterfølger der forhåbentlig kan kaste lidt lys over tingene!

Tak til DreamLitt for anmeldereksemplar (modtaget ved Bogbloggertræf 2016)


Fakta:
Forlag: DreamLitt
Original titel: The Rithmatist
Udgivet i: 2013 (på engelsk) og 2016 (på dansk)
Antal sider: 464
5 ud af 5 stjerner

Rick Yancey; Den sidste stjerne

Rick Yancey; Den sidste stjerne (Den 5. bølge, #3)

Bagsidetekst:
Fjenden er de andre. Fjenden er os selv. De er hernede, de er deroppe, de er ingen steder. De er kommet for at udrydde os, de er kommet for at redde os.

De Andre har sørget for en næsten total udryddelse af menneskeheden. Dem, der stadig lever, må konstant kigge sig over skulderen. Cassie er blevet forrådt. Det er Ringer også. Og Zombie. Nugget. Sammen med alle andre syv milliarder mennesker, som engang beboede vores plant. Forrådt først af De Andre, og så af menneskene selv.

I løbet af disse allersidste dage må den tilbageværende befolkning beslutte, hvad der er vigtigst: At redde sig selv og blive som De Andre eller at bevare den sidste rest af menneskelighed?

Jeg var meget fascineret af både "Den 5. bølge" og "Det uendelige hav", selvom skrivestilen til tider kan være ekstrem irriterende. Det med at skrive "dagbog" og selv kommentere undervejs, som både Cassie, Zombie og Ringer gør, kan ofte være rimelig belastende og undervejs kan man også miste overblik over hvem der egentlig fortæller. Det er så også det eneste negative jeg har at sige om denne serien. For ellers holder den!

"Tanken om becon - muligheden for bacon -

giver mig håb.

Alt er ikke tabt, hvis ikke bacon er."

I "Den sidste stjerne" har Cassie og vennerne 4 dage til at stoppe De Andre i at udslette de sidste rest af menneskeheden der er tilbage. Som læser er vi ikke i tvivl om at nogen må dø for denne sag - spørgsmålet er så bare, hvem. Samtidig opdager de den grusomme sandhed bag De Andre. Ingenting er som de troede.

Stemningen i bogen er om noget endnu mere dyster end i de foregående. Alting er sat på spidsen. Der skal konstant træffes valg og tages beslutninger. De skal overleve. De skal videre. De skal leve. De skiftende fortællere kan godt være lidt forvirrende, men selvom man lige skal stoppe og tænke over hvem, der nu fortæller, fandt jeg bogen umulig at lægge fra mig. Læste den på 3 timer og kunne simpelthen ikke stoppe da jeg først var kommet i gang. Jeg har også glædet mig rigtig meget til slutningen og jeg synes den holder. Selvom det er trist. Selvom jeg kneb en tåre. Så ender den på en eller anden måde som den skal.

Jeg har endnu ikke set filmatiseringen af "Den 5. bølge" (er der nogen af jer der har?), men jeg synes traileren så spændende ud, og så ud til at følge bogens handling. Nu hvor jeg ved hvordan Cassie, Zombie og endda Evan "ser" ud, var det også disse billeder jeg så for mig mens jeg læste.

"Men det smukkeste af alt, vores største bedrift,

og den ene ting, jeg beder til, at vi altid vil blive husket for,

er at have stoppet en polyestermasse ind i en anatomisk

ukorrekt, tegneserieagtig udgave af et af naturens mest frygtede

rovdyr blot for at berolige et barn." 

Endnu en serie er slut. Endnu et farvel. Endnu en afsked. Tak for rejsen Rick, den har været voldsom, spændende, hjerteknusende og på sin vis, smuk.

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Gyldendal
Original titel: The Last Star
Udgivet i: 2016 (på engelsk og dansk)
Antal sider: 361
5 ud af 5 stjerner

Jon Rex Laugen; Den sorte dæmon

Jon Rex Laugen; Den sorte dæmon

Bagsidetekst:
Sommerferien er slut. Sebastian og hans stedsøster Liva vender tilbage fra sydens varme, nøddebrune og med solbleget hår. Heldigvis starter skoleåret med lejrtur. Men turen bliver brat afbrudt af en frygtelig ulykke, og hele Sebastians verden bliver revet i stykker. Samtidig begynder han at få mærkelige drømme. Nat efter nat besøger han en dreng og en pige i en fremmed verden af kærlighed, ondskab og død. Men uhyggen hjemsøger ham ikke kun i fantasien. Han bliver forfulgt af en mystisk fremmed med klare, blå øjne. Sebastian og Liva bliver hvirvlet ind i et dødeligt spil. De må finde al deres mod og vilje frem, men er det nok til at overvinde det onde som jager dem?

Så blev der sagt endnu et farvel. Denne gang til Sebastian, der gik og troede at verden var helt almindelig, men som opdager at det er den slet ikke.

Det her er en tykkeste af bøgerne, og selvom de godt kan læses uafhængigt af hinanden, vil jeg alligevel råde jer til at læse dem i rækkefølge. For handlingen i 1'eren ("Skovens hemmelighed") har også indflydelse på hvad der sker i "Den sorte dæmon".

I denne serie har vi både stiftet bekendtskab med mørke overnaturlige skabninger og uhyggelige spøgelser. Hvis man er til gys, gru og overnaturlige uforklarlige hændelser, så kan den her serie varmt anbefales. Vi får pulsen op flere gange i løbet af historien, de små hår rejser sig i nakken, man bliver en smule utryg over mørke steder og der skal løses gåder.

Nu er turen kommet til en gammel forbandelse, der kan gå ud over alle som Sebastian har kært og kun han kan stoppe det - eller kan han? Jeg kan rigtig godt lide de flashbacks som Sebastian drømmer, for det giver os som læser en forudanelse om hvad der vil ske og hvordan det hænger sammen med Sebastians fortid - selvom jeg dog først fattede hele sandheden til sidst.

Historien er skrevet i et nemt og let forståeligt sprog og selvom den er på over 400 sider, er de hurtig læst - Tellerup trykker heldigvis deres bøger med dejlig stor skrift. Hvis du har læst de foregående to, skal du have slutningen med - og sige endnu et farvel!

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar.


Fakta:
Forlag: Tellerup
Udgivet i: 2016
Antal sider: 402
4 ud af 5 stjerner

Diana Wynne Jones; Det magiske slot

Diana Wynne Jones; Det magiske slot

"Howl's moving castle" har længe været blandt mine yndlingsfilm. Tegnestil, historien og ikke mindst musikken er noget jeg aldrig bliver træt af at høre og se på. Da jeg så fandt ud af (ja, måske er jeg lidt fatsvag) at det også var en bog, skulle jeg selvfølgelig læse den.

Jeg havde svært ved ikke at sammenligne film og bog, og det ved jeg kan være en dum ting at begynde på, men jeg må sige at jeg er positivt overrasket over bogen. Jeg ved godt at den kom først, men må sige at filmen følger bogen fint - der er selvfølgelig steder og personer der ikke er med i filmen, men jeg sad bestemt ikke tilbage med en skuffende følelse.

Ligesom filmen handler bogen om Sophie Hatter der bliver forhekset af Ørkenhesken og derefter drager ud for at finde lykken. Hun ansætter sig selv som rengøringskone på troldmanden Howls magiske slot, hvilke bestemt ikke er nemt arbejde. Howl er på damejagt hele tiden, Calcifer (ilddæmonen) slår en aftale af med Sophie som hun har svært ved at overholde, hekse og andre dæmoner blander sig - og hvem ved, måske kan en hjerteløs troldmand rent faktiske forelske sig?

Jeg synes bogen var fantastisk at læse, især fordi den lagde de sidste brikker på plads som jeg har siddet med efter at have set filmen.

Læs den hvis du er i humør til en underholdende historie om venskab og kærlighed, som er fyldt med humor og "grove" kommentarer, som får dig til at trække på smilebåndet! Og se endelig filmen - jeg vil godt garantere at du vil elske den, hvis ikke du er til den slags tegnefilm, så se den i det mindste for musikkens skyld!

Fakta:
Forlag: Gyldendal
Udgivet i 1989
232 sider

Gillian Flynn; Kvinden der forsvandt

Da jeg gik i gang med denne bog havde jeg en klar holdning til hvordan jeg troede den ville slutte - jeg vil afsløre så meget, at den holdt bestemt ikke!

I starten står det klart hvem der er badguy i fortællingen, det vil jeg også afsløre, heller ikke holder til de sidste sider.

Historien om det perfekte ægtepar, som elsker og respektere hinanden, men hvor alting åbenbart ikke er særlig perfekt alligevel, starter med en 5 års bryllupsdag, hvor Amy laver pandekager til Nick, hvorefter hun forsvinder. Herefter bliver Nick testet på alle mulige måder, alt imens at anklagerne hober sig op omkring ham. Har Nick slået Amy ihjel?

Jeg vil sige at jeg har nydt at læse den, den er velskrevet, underholdende og med en del uforudsigelige handlingsændringerne undervejs, men jeg sidder hovedrystende tilbage og tænker: What?!

Som min far ville sige: "Kvinder!"

Så læs den hvis du vil underholdes og måske ikke har så meget tilovers for det kvindelige køn, for det vil ikke være blevet bedre efter denne bog..

Fakta:
Forlag: Gad
Udgivet på dansk i 2013
492 sider